Hinir sem risu upp

[Vesteinn]

COPYCAT JESUS
Her er 5 guder, der også døde og genopstod

At få sine tilhængere til at tro, at man er død og genopstanden, er det ældste trick i bogen. Her er fem guder, der døde og genopstod, før Jesus gjorde det mainstream.

Myten om guden, der dør og genopstår, har eksisteret ligeså længe, som mennesket har tilbedt guder. At vi i Danmark i disse dage fejrer Jesus død og genoptandelse under Påsken er således hverken noget nyt eller særligt unikt for kristendommen.

Guden, der dør og genopstår, tolkes ofte som værende et symbol på årets gang.

Det mest almindelige motiv i myterne er guden, der dør, uden at komme tilbage. Men der er også mange guder, der ligesom Jesus dør for derefter at genopstå i enten bogstavelig eller en symbolsk betydning.

Guden, der dør og genopstår, tolkes ofte som værende et symbol på årets gang og forbindes ofte med naturens of afgrødernes frugbarhed. Det gælder for eksempel den assyriske frugtbarhedsgudinde Ishtar, men det mest kendte eksempel er den græske gudinde Persefone.

Hun må opholde sig en tredjedel af hvert år i underverdenden, vinteren over, og hvert efterår, når hun forsvinder, dør jordens planter. Derved repræsenterer hun meget direkte naturens livscyklus.

På den måde er myten om guden, der dør og genopstår, ligesom al anden religion en afspejling af menneskets faktiske liv og hverdag. Det er mennesket, der skaber guderne i sit billede.

Derfor var Ishtar og Persefone da også langt fra de eneste. Her er fem andre guder, der døde og genopstod, før det blev cool:

1. BALDER
På de hjemlige breddegrader er det mest åbenlyse eksempel lysguden Balder fra den nordiske mytologi. Han dør, da jætten Loke narrer hans blinde bror, Høder, til at skyde ham med en bue.

Men når Ragnarok – jordens undergang – indtræffer, vil Balder vende tilbage fra dødsriget Hel, han og Høder vil blive forsonet og herske over den genopståede jord sammen med blandt andre Thors sønner, Magni og Modi.

2. QUETZALCOATL
I mellemamerikansk mytologi betyder Quetzalcoatl "den fjerklædte slange", og ifølge en myte blev han engang narret af guden Tezcatlipoca til at drikke sig fuld og gå i seng med en præstinde, der ellers levede i cølibat. I frustration og fortrydelse satte han ild til sig selv og døde, men hans hjerte for til himmels og genopstod som Morgenstjernen. Her blev han kendt som god for kalendere, korn, død og genopstandelse.

3. HEITSI-EIBIB
I de afrikanske Khoikhoi-folks traditionelle religion er guden Heitsi-Eibib en noget flydende karakter. Nogle gange omtales han som en trickster-gud, altså en der skaber ballade og snyder andre, mens han andre gange optræder som skytsgud for jægere.

Et særligt kendetegn går imidlertid igen for alle udgaver af Heitsi-Eibib: han dør ofte, men hver gang han dør, er han i stand til at genopstå fra de døde.

4. OBATALA
I den oprindelige religion blandt Yoruba-folket, der kommer fra det sydvestlige Nigeria samt Benin og Togo, er Obtala en af de vigtigste guder.

Hans konflikt med rivalen Oduduwa genopføres hvert år til Itapa-festivalen i Nigeria, hvorunder Obatala angiveligt forsvinder fra sit tempel på syvende-dagen og vender tilbage den niende dag. Han er altså, ganske som Jesus, hvert år "på tredje dag opstanden."

5. LEMMINKÄINEN
Lemminkäinen er en ung, smuk mand, som er en prominent figur i finsk mytologi og en af hovedpersonerne i det finske nationaldigt, Kalevala. I en af historierne om Lemminkäinen drukner han i floden Tuonela, som udgør underverdenen i den finske mytologi, i et forsøg på at fange den sorte svane, der lever på floden. Efter at have ledt vidt og bredt efter ham finder hans mor ud af, hvad der er sket.

Hun får fisket Lemminkäinens lig op af Tuonela-floden, og efter forgæves at have forsøgt at vække ham til live igen sender hun en bi afsted til Ukko, den øverste gud, for at hente en dråbe honning. Med den lykkes det endelig at vække helten til live.



(Tekið héðan: http://www.arbejderen.dk/idekamp/her-er ... -genopstod )